Historier om Holocaust: Et undervisningsforløb om Holocaust fortalt gennem livshistorier og primære kilder

·

Introduktion

Det er mere end 80 år siden, at nazisternes folkedrab på de europæiske jøder fandt sted, og som de sidste vidner går bort, bliver begivenheden mindre nærværende for de næste generationer. Samtidig advarer FN om, at Holocaust trivialisering og politisering spreder sig og lever i bedste velgående.

Formålet med undervisningsforløbet, Historier om Holocaust – et forløb om Holocaust fortalt gennem livshistorier og primære kilder, er at insistere på at bibeholde en historiefaglig tilgang til folkedrabet og give elever i udskolingen og gymnasiet indsigt i de komplekse dilemmaer, årsagssammenhænge og menneskelige valg og fravalg, der tilsammen udgør det, vi i dag kalder Holocaust.

Formål og faglig ramme

Undervisningsmaterialet er bygget op omkring kilder, der belyser livsforløbet hos to prominente figurer i det Tredje Riges udførelse af folkedrabet på jøderne: Hans Frank og Rudolph Höss. Hvor Hans Frank var leder af Generalguvernementet og ansvarlig for forholdene i Polen, hvor størstedelen af folkedrabet fandt sted, var Rudolph Höss kommandant i Auschwitz og overordnet ansvarlig for forholdene der. Gerningsmandens perspektiv er valgt, fordi vi ikke kan forstå Folkedrab, hvis vi ikke forstår, hvordan samfundsmæssige strukturer og individuelle motiver kan drive mennesker til at begå de værste forbrydelser.

Livsforløbene præsenteres alene gennem historiske, primære kilder. Dette giver eleverne mulighed for at skabe deres egne fortællinger og sætte menneskelige ansigter på en begivenhed, der ellers kan forekomme abstrakt. Livshistorierne giver derfor mulighed for at fortælle den lille i den store historie og reflektere over forholdet mellem historiske strukturer og aktører. Underviseren kan vælge et af livsforløbene, som er bygget op omkring 5-6 kildesæt med forslag til analyse af kilder og forslag til aktiviteter.

Arbejdet med kilder lægger op til en selvstændig problemorienteret tilgang til historieundervisningen, hvor eleverne aktivt skal tage stilling til de historiske kilder, herunder de valg og dilemmaer, som fortidige aktører stod overfor, og de erfaringer de gjorde sig.  Samtidig lægger materialet op til historisk perspektivtagning og kontekstualisering.

Forløbet skriver sig således direkte ind i de aktuelle kompetencemål for historiefaget i folkeskolen og gymnasiet med dens vægtning af kildearbejde og historiebrug.

Dokumenterne til forløbet findes nedenfor og kan med fordel læses i rækkefølge.

Tidsforbrug: 12 lektioner
Faglige mål: Historisk perspektivtagning, kildekritik, historiebrug

Download materialet

Discover more from Historiedidaktikerne

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading